top of page

Fra Dødsgardist til butiksejer

Mange har nok lagt mærke til at der er kommet et nyt ansigt i Kvalitetsudstyr til Quidditch. Isaac Jonah Marsters, 41, blev for blot et halvt år siden, tilbudt stillingen som ejer af butikken i Diagonalstræde. Hvad mange dog ikke ved, er at Marsters er tidligere dødsgardist og at han bare få måneder før sin ansættelse, blev løsladt fra Azkaban, hvor han havde siddet i 11 år. Var det mon en god idé at ansætte ham?

Rygterne siger, at Marsters har forladt Dødsgarden og nu prøver at leve et mere civiliseret liv. Dog er det ikke kun Dødsgarden han har forladt, men også sin kone, som også lige er blevet løsladt fra Azkaban. Det siges at hun vendte tilbage til Dødsgarden og har taget hele den formue som Isaac havde i banken.

Marsters har tilsyneladende to døtre, Leslie og Alexandra, som blev adskilt og sendt til to forskellige plejefamilier som 10-årige, da forældrene blev sendt i Azkaban. Har han tænkt sig at lede efter sine piger nu hvor han er på fri fod? Det vides ikke, men det kan tyde på at det bliver en interessant familie sammenkomst, hvis det sker.

Andre har prøvet at undslippe Dødsgarden, men det er ikke alle det lykkedes for. Nu er spørgsmålet bare om det vil lykkedes for Marsters eller om han en dag vil vende tilbage til dem der har været en del af hans liv siden han var helt ung.

Darius L. Malice

Hvem fanger forbryderne?

Dødsgarden. Varulveklanen. Mafiaen. The Reaper Crew. Det er bare de mest kendte forbryderringe der eksisterer i Storbritannien lige nu, og ikke bare det, nej. De trives ligefrem! 

Ud over en lille anholdelse og den sjældne afgang til Azkaban, er forbryderringe forbavsende godt kørende i vores magiske samfund. Det kommer bag på mange, at Ministeriet ikke bryder mere ind end de gør, for der er mange der rent faktisk ikke lægger skjul på, at de er en del af en forbryderring. Så hvor bliver Ministeriets reaktion af? Skal vi virkelig beynde at spekulere i, at disse fire, og måske endda flere, forbryderringe direkte bestikker Ministeriet for at de ikke arresterer dem alle?

Det virker ligefrem som om, at den magiske verden her i Storbritannien burde få sig sine egne superhelte, der kunne arrestere forbrydere uden om loven. Vi lever i et farligt samfund og det er bekymrende, at Ministeriet ikke gør noget aktivt ved det.

Redaktionen har tidligere forsøgt at kontakte Ministeren for Magiske Efterretninger, men det var desværre ikke ikke muligt at få fat i den travle minister. 

Jack Barnes

bottom of page