top of page

Oui oui, mon cher

Alle ved jo, at franskmænd er romantikere af natur. Derfor kommer det nok næppe som en overraskelse for mange, at der er hede affærer blandt professorer, overhoveder samt elever. Denne gang er det heldigvis mere stuerent og langt mindre skandaløst, end hvis en medarbejder på skolen var sammen med en elev.

Tarquin Ackermann, overhoved for Sornios samt professor i Animagi på Beauxbatons, er blevet set i selskab med Algernon Bellerose, professor i Magisk Kunst, også på Beauxbatons. De to professorer er blevet fanget i et hedt øjeblik på en bar i Paris. En dans førte til drinks og kys, hvorefter de forlod baren for muligvis at smutte på et hotelværelse. Det så i hvert fald ud til, at de to professorer var meget glade for hinanden i øjeblikket.

Jack Barnes

Gnister eller bare afsky

Hvis du er klar, så kom og tag mig. Det er måske ikke lige den attitude der er at finde hos Olivia Wilson, når det kommer til professoren i Talmagi på Hogwarts, Felix Eriksen. 

Olivia, der fornylig er begyndt at assistere professor Ethan McKinnon i Flyvning, var at finde til juleballet i sidste måned, som alle andre professorer og andre ansatte på Hogwarts obligatorisk måtte deltage i. Knapt så fornøjet var hun dog, da hun pludselig fik selskab af Felix. Det så ud til, at de to ikke bryder sig specielt meget om hinanden, selvom de udadtil virkede til at være forholdsvis høflige overfor hinanden. Men hvem ved hvilke indebrændte tanker de to har om hinanden? Man kan kun spekulere på, hvorfor de ikke bryder sig om hinanden, om det er grundet gnister mellem dem, som ingen af dem kan håndtere, eller om det bare er ren og skær afsky.

Jack Barnes

bottom of page