top of page

Mayson Carver

Nu hvor du har gået på Hogwarts i et stykke tid, hvad synes du så om det?
Jeg elsker det! Det er fantastisk endelig at få lov til at være en del af et fællesskab og at møde andre folk end kun familien derhjemme. Jeg elsker selvfølgelig min familie, men det er noget helt andet at socialiserer sig med andre på min egen alder. Desuden er det virkelig cool rigtig at lære at bruge magi. Professorerne er virkelig søde og hjælpsomme og det er de fleste af eleverne også!

Hvad fik dig egentlig til at starte på Hogwarts?

Jeg havde aldrig turde håbe på at jeg nogensinde ville være så heldig at starte på skolen, men jeg har drømt om det siden den dag min søster fik sit brev. Desværre efter mine omstændigheder var det bedst at jeg blev hjemmeskolet. Jeg har nok altid været meget nysgerrig af natur så jeg kunne selvfølgelig ikke helt lade være med at opsøge skolen, jeg kunne bruge alt for mange timer hvor jeg bare sad og kiggede op mod det lysende vinduer og ønskede at jeg var en del af det. 
Det var dog først da jeg blev busted af Professor McKinnon at drømmen blev mere seriøs. Han fik arrangeret mødet mellem min mor og rektor og jeg er ham evigt taknemmelig den dag i dag, uden ham ville jeg sikkert have siddet udenfor og kigget på mod slottet igen til aften.

Hvad har du at sige til dem der mener, at du ikke bør have lov til at gå på Hogwarts?

Alle har lov til at gå på Hogwarts, det er en magisk skole og bare fordi jeg ikke ligner de andre betyder det ikke at jeg ikke har ret til at være der. Jeg fik kastet en forbandelse over mig der har hæmmet mig på rigtigt mange måder socialt og nok altid kommer til det, jeg vil aldrig kunne gå ned af gaderne i London fordi mugglerne ikke må se mig, så hvis ikke jeg hørte til her, hvor skulle jeg så ellers høre til?

Kan du forklare hvorfor du ser ud som du gør?

Da jeg var spæd kastede min mors eksmand en forbandelse over mig som ændrede mit udseende til den jeg er i dag. Healere og eliksirmestre fra flere forskellige steder har forsøgt at bryde forbandelsen, men endnu uden held. På den ene side er det måske også okay for for mig er det her mit normale selv, selvfølgelig ville det være praktisk at være "normal", men ærlig talt tror jeg ikke at jeg ville kunne føle mig som mig selv hvis forbandelsen en skønne dag blev hævet.

Hvordan har du det med dit job som vejleder?

Jeg er virkelig beæret over at Professor Harminn betroede mig denne stilling især efter at vi kom en lille smule skævt ind på hinanden til at begynde med. Jeg er så glad for at jeg kan være et forbillede for de yngre elever og jeg måske kan hjælpe dem med at se at det er okay at være anderledes. Jeg er derimod ikke så glad for at trække point fra folk, måske fordi jeg desværre har en ide om at jeg ikke altid fremstår særlig autoritær, men jeg prøver. 

Hvad er det bedste ved at være vejleder?

Det bedste er helt sikkert at hjælpe de yngre elever og se hvor taknemmelige og fordomsfri de kan være.

Hvad er dit yndlings fag - og hvorfor?

Mit ynglingsfag er besværgelser! Jeg er ikke så god til det, men jeg elsker at bruge min tryllestav eftersom jeg aldrig har haft min egen før. Jeg brugte altid min mors når jeg blev undervist derhjemme. I besværgelser kan jeg få lov til at bruge magi og det synes jeg er helt fantastisk! Jeg er også meget glad for transferering, men det er udelukkende fordi at det er det eneste fag jeg kan finde ud af til perfektion.

Hvad håber du på at skulle efter Hogwarts?
Faktisk har jeg endnu ikke helt fundet ud af det. Jeg har altid drømt om at blive auror, men desværre kan det ikke lade sig gøre fordi jeg jo igen ikke må befinde mig nogen steder hvor der er mugglere og dem må man sige der er en del af i det centrale London. Det er jo også lidt svært at opklare sager hvis jeg ikke må befinde mig på gerningstederne, så jeg bliver nok desværre nødt til at tage en anden retning.

bottom of page